Anmeldelse af Reiffs rytmer 2

Du er her

Reiffs rytmer 2 er en meget detaljeret og professionelt udført stykke guitarskole for den øvede guitarist med en række

øvelser indenfor flere genrer som pop og reggae. Fokus er selvsagt lagt på at skole leadguitaristen med disee

teoretiske, men dog veloverejde og i mange tilfælde progressionsmæssige øvelser.
Det er imponerende at se at Reiff kan blive ved med at finde flere og flere udtryk på gribebrættet. Jeg siger

udtryk da ordet toner langt fra er fyldestgørende nok. Det er jo ikke bare tonerne men mere det univers de

indgår i der er relevant.

Vi har tidligere anmeldt 'etteren' Reiffs rytmer, der fik meget ros fra vores side. Så denne bog bliver mest betragtet som en efterfølger til etteren, og bliver bedømt derefter.

Bogen forsøger med eksemplerne at forklare guitar teknikker, som i sig selv er svært, da disse tit skal vises

og høres for at man rigtigt kan forstå dem, men forfatteren formår med de tilhørende sjove tekster som vi kender

fra bog 1, at holde læseren i en tryg atmosfære, en slags 'det her skal vi nok klare' sammen atmosfære. Med

denne virker det nemmere at lære teknikkerne. Og de medhørende cd'er er selvfølgelig også en stor hjælp.

Ligesom etteren indeholder bgen masser af tips og tricks, du kan bruge som rytmeguitarist – lige fra du jammer

med folk første gang eller skal arrangere guitarroller i “øveren”, til du skal indspille guitar i et studie.
Bogen her er ligesom de andre fra Reiffs pen fyldt med masser af øvelser, eksempler og tracks i forskellige

stilarter, du kan øve til. Alle øvelser er skrevet både som tabulatur og noder.Du behøver ikke at have læst

nogle af Reiffs tidligere bøger for at få glæde og et godt udbytte af Reiffs rytmer II, da bogen henvender sig

både til den lettere øvede og til de mere skrappe.

Konklusion

Bogen skuffer ikke på nogen måde med sine mange og detaljerede eksempler og er en flot og værdig efterfølger

til Reiffs rytmer(1) so i sig selv er mere end fyldestgørende for de fleste. Jeg nænner næsten ikke stille

spørgsmålet, men hvor meget teori behøver en leadguitarist at have med i baggagen? Mange af de store derude som

Slash og Eric Clapton har blot en brøkdel af denne viden bag sig, men klarer sig fint alligevel igennem deres

udtryk og deres blues erfaringer, og ikke mindst de erfaringer de har gjort sig på deres mange spillejobs.
Bogen er dog et værdifuldt stykke værktøj for leadguitaristen der vil forstå næsten alt både i teorien på en

guitar. Dog mest indenfor pop genren. Reiffs rymter 2 er et flot stykke værtkøj som den erfarne guitarist vil få

stor glæde af. Målgruppen er nok andet års mgk elever eller folk på musikkonservatoriet.

Lidt om forfatteren

Søren Reiff, guitarist, komponist og producer, har gennem tiderne spillet og indspillet med Chaka Khan, David

Sanborn, Randy Crawford, Robert Palmer, Søs Fenger, Sanne, Thomas Helmig og mange flere. De fleste her i Danmark

kender ham nok bedst som den skaldede, glade guitarist og kapelmester fra utallige tv-shows. Bl.a. så vi ham i

"Husk lige tandbørsten", "Så’ det lørdag" og ikke mindst gennem 3 år i "Den store Klassefest".

I 2003 kom det første soloudspil fra Reiff – "Funky Flavas". Cd’en er blevet fantastisk modtaget i udlandet,

hvor anmeldere har sammenlignet Reiff med så forskellige guitarister som Satriani, Larry Carlton og Scofield. På

Cd’en medvirker blandt andet også Mike Stern og Michael Ruff.

Rating

0
No votes yet

Kategori

Bøger

Facebook kommentarer