Guitar combospil af Hans Andersen

Du er her

Guitar combospil er en 46 siders bog forfattet af Hans Andersen, og udgivet af forlaget
GUF. Bogen beskriver i detaljer Hans Andersens helt eget system til jazzguitar akkompagnement. 
Da jazz akkorder i sig selv kræver meget teoretisk viden kommer bogen heller ikke
uden om at undervise i almen musikteori så man bedre forstår forfatterens system
som er bygget op omkring jazz teorien.
Bogen er flot grafisk sat med en sort hvide forside med jazzguitaristen Doug Rainy,
som forfatteren selv ønskede skulle være frontfigur i bogen.

Bogen er på trods af sine 46 sider meget detaljeret og skærer dybt ind til benet.
Det svære emne bliver forklaret og skitseret med letforståelige grafiske eksempler,
som dog ikke står alene men kræver en tekstforklaring. Tekstforklaringerne er forsøgt
holdt i et enkelt sprog, og det er også lykkedes, men da selve emnet er komplekst
er selv de letlæselige tekster af en betydelig længde så alle detaljer er kommet
med, og der ingen misforståelser er. Det hjælper meget med tegningerne og de layoutmæssigt
grafisk flotte og overskuelige akkordoversigter, trin, og kadancer.

Forfatteren gør også brug af grafiske symboler som cirkler og trekanter for at forklare
klangene som grundtone/tonika, terts, kvart (sus4) og kvint, men de er beskrevet
ud fra akkorder så kvarten hedder ikke kvart men sus4. Det grafiske symbolsprog
bruger han så til at forklare voicingtyperne ud fra komplekse akkorder som mol9
og 13 sus4/sus13. Man skal holde tungen lige i munden for at forstå det. Det nemmeste
ville være at bruge tal for terst og kvart osv, men da disse tal (i romertal) bliver
brugt omkring skalatrins forhold, ud fra durskalaen, har forfatteren valgt at opfinde
et nyt symboliksprog til at vise voicingtyperne for at undgå tvivl. Problemet er
blot at de mange symboler og tal kan skabe endnu mere tvivl, da der er så meget
information at skulle spises.

Heldigvis er eksemplerne rigtigt gode, og det er ved at læse og spille disse man
virkelig forstår hvad manden taler om, og symbolerne kan man så bruge som en senere
reference når man er kommet ind i emnet.
Udover noder viser bogen også akkordeksemplerne i et

Forfatteren postulerer at grundformen D-F-A-C ikke kan spilles på en guitar, og
at man er nødt til at en bassist til at spille grundtonen (D), men det er ikke rigtigt.
Du kan tage akkorden på denne måde:

(1)-x-
(2)-1-C
(1)-x-
(2)-1-C
(3)-2-A

(5)-5-D
(6)-x-
FFingre: 4 i 5 bånd, 3 i 3 bånd, 2 i 2 bånd, 1 i 1 bånd.

Det kan være forfatteren har tænkt eksemplet ud fra et oktavsynspunkt  hvor
alle toner skulle være inden for samme akkord, men det fremgår ikke, og derfor kan
det tolkes som en fejl. Udover det har jeg ikke fundet nogen fejl, men da bogen
er så kompleks kan det ikke fravises at der er sneget en trykfejl ind eller to,
jeg har dog ikke fundet nogen.

Konklusion
Det svære teoretiske emne kræver sin mand, og bogen er bestemt
ikke for begyndere. Bogen forstås bedst af folk med en solid teoretisk akkord forståelse
og gerne folk der kan noder, da bogen fortæller ud fra nodesproget i sine eksempler.
Besidder du nogle af disse kvaliteter vil du få meget nyttig information ud af bogen,
som byder på spændende langhåret læsning.

Du får: Kort generel harmonilære Eksempler på akkordforløb, Forslag til notationssystemer
til den enkelte akkord Oversigt over akkordmuligheder på guitaren med angivelse
af den enkelte akkords skalatilhørsforhold, Nodebilleder og grebsdiagrammer. Inden
sin død i 2005 færdiggjorde Hans Andersen et manuskript til et guitar kompendium,
der indeholder et spændende system til at opnå en mere fyldig og velklingende orkestersound.
Det sker primært ved at koordinere guitar og piano akkompagnementet. Formålet er
at skitsere det harmoniske grundlag for samarbejdet mellem pianist og guitarist
i en lille orkestersammenhæng, som det opleves hos Nat King Cole, Oscar Peterson,
Diana Krall/
Forfatter: Hans Andersen Antal sider: 48 Udgivet: 2009 Pris: 149 kroner Forlag:
guf www.guf.biz

Rating

0
No votes yet

Kategori

Bøger

Facebook kommentarer