Guitarsangbog 1

Du er her

Guitarsangbog

Guitarsanbog 1 er som navnet antyder en sangbog med akkompagnements akkorder til guitar. hæftet er skrevet af Flemming Munkholm Jepsen og udgives af Folkeskolens Musiklærerforening, og er første bog i en triologi.

hæftet er på 31 sider og indeholder 22 børnesange og sange fra den danske sangskat.

I hæftet viser forfatteren hvordan hver akkord gribes i en lille og velkendt becifrings diagram, der vises oven over sangen samt ganske smart bagest i hæftet, så man har et godt overblik over akkorderne. Akkorddiagramet viser hvilke strenge der må anslås og hvilke fingre der skal bruges til at gribe akkorden med, så eleven ved hvor han skal sætte fingrene. En god idé hvis vi taler selvstudium, men en mindre god idé hvis eleven går til undervisning, da elevens lærer typisk har sin mening om hvilken fingersætning man skal bruge.

Forfatterens fingersætninger indeholder heller ikke nogle overraskelser, og bruger han de samme fingersætninger som de fleste undervisere. Dog er hans måde at gribe Em akkorden med 2. og 3. finger den eneste atypiske fingersætning i hæftet. At bruge 1. og 2. finger er mest brugt, men personligt synes jeg at forfatterens forslag med 2. og 3. finger er den mest fornuftige til de akkordskift man bruger mest, fx. fra Em til C.Udover gode råd til at gribe akkorden på, viser forfatteren og ligeså vigtigt hvordan man skifter fra den ene akkord til den anden.
Udover de akkorder der er vist på bagsiden viser forfatteren også alternative greb, hvis eleven har svært ved at gribe den viste akkord. Fx. G som volder mange begyndere vanskeligheder.
I hæftet kommer forfatteren med forslag til hvordan du slår akkorden an i højre hånd. Det gør han i en lille rubrik med en tegning der viser anslaget, og den forklarende tekst ved siden af. Teksten er kort og præcis, men tilpas fyldestgørende. Den giver et godt overblik for begynderen og jeg gætter på at den kan være med til at give eleven mere tryghed.
Forfatteren har udover sine forslag til at gribe akkorden med i venstre hånd, og at anslå den i højre hånd, også forklaring til sangens rytme, og deraf taktart. Det fungerer fint nok, men jeg har den mening at rytme og taktarter fungerer bedre i praksis end i teorien, og at det ikke giver nogen mening at beskrive taktarter i teorien for begyndere, da de først rigtigt får det lært når de har lært at spille. Jeg mener det ville være bedre at beskrive rytme og takarter i Guitarsangbog 2.

Der bliver brugt seks akkorder i det første hæfte, og det er D, A7, Em, G, D7 og C. Et tydeligt bevis for at bogen ikke nøjes med 22 sange med to akkorder, men giver eleven lidt mere farve i tilværelsen med flere og flere akkorder. Nu er det jo i højre hånd lyden skabes, og der er der lidt mindre guf til eleven, men der er trods alt omkring tre forskeligge anslagsteknikker beskrevet, så der kommer eleven heller ikke til at mangle noget.

Til nogle af sangene kommer forfatterens også med små tips til hvordan man kan få mere ud af sit spil, fx. med forslag til at lære akkorderne udendad, og gode forslag til anslag. Det fungerer fint som en interaktion imellem elev og lærer. En rigtig god idé.
Der er som sagt 22 sange i bogen, og de svinger fra Rapanden Rasmus og Se min kjole til Jeg er en glad lille cowboy.

Konklusion.

hæftet fungerer rigtigt godt til begynderen, både den selvstuderende og eleven der modtager undervisning. Forfatteren har hele tiden fingeren på pulsen med sine små dynamiske beskeder der giver et rigtigt godt læseflow. hæftet er derfor sjov at læse eller rettere studere. Eneste minus er forklaringen om rytme der efter min mening er for hård kost til begyndere.

hæftet koster 120-, og kan købes hos: www.dansksang.dk

Rating

0
No votes yet

Kategori

Bøger

Facebook kommentarer