Guitarskolen Spil Guitar 2

Du er her

Spil guitar 2 fortsætter der hvor Spil guitar 1 slap. Nodelære sektionen er erstattet af en såkaldt ”Solo” sektion, som ikke refererer til vilde guitarsoloer på rockguitaren, men i stedet til at melodierne skal opføres af dig alene uden hjælp fra andre, du skal selv spille melodilinjen og baslinjen.

Solo
Sektionen hedder godt nok solo men er en logisk fortsættelse i din vej til at lære at læse noder, og at få erfaring i at bruge det du lærte i nodelære delen af Spil Guitar 1.
Med kendte og melodiøse værker af klassiske komponister samt værker af forfatterne. Dog er der ikke kun klassiske værker, men også melodier inden for andre genrer f.eks. som ragtime, bluegrass, populær rock, og endda heavy rock.
Selv om genrerne er vidt forskellige så fungerer solo sektionen udmærket da melodierne igen som vi kender det fra Spil Guitar 1 er i logisk fortsættelse af hinanden, så man hele tiden får mere og mere erfaring med noderne, og ikke ulogiske kvantespring over til alt for svære stykker som tager modet fra en. Man har følelsen af at forfatterne har været meget bevidste om hvilke værker der skal komme efterhånden i bogen, og det er jo en vigtig i en guitarskole hvor man gerne skal kunne føle at den sang man lige har spillet hjælper en til at gå videre med den næste. Det gør solo sektionen.
Jeg savner lidt flere, måske kun en eller to klassiske melodier i bogen af en mellem sværhedsgrad, så man som klassikinteresseret, undskyld jeg siger det, er fri for at spille pop værker arrangeret for guitar
Solosektionen løser, om man betragter den som en naturlig fortsættelse i nodelære sektionen opgaven til fulde som er at lære læseren at lære noder. Dog er bogen mest egnet til den klassiske guitar teknik. Jeg synes personligt ikke at det fungerer helt at spille rock, ragtime og bluegrass med en klassisk teknik som bogen lægger op til. Efter min mening er disse genrer så afhængige af en speciel teknik som er en del anderledes end den klassiske måde at spille tingene på, som bogen beskriver med fingersætninger i højre og venstre hånd.  Ragtime sektionen kan ligesom bluegrass og rock genren godt spilles med denne klassiske teknik, og især ragtime, men ønsker læseren at gå videre med fx blues så vil han være lidt lost med de fingersætninger eller mangel på de samme i de noder eller tabs man har indenfor blues, ragtime og rock genren i andre bøger eller på internettet. Det er bestemt ikke tosset at lære den klassiske teknik, men ikke en nødvendighed indenfor disse genrer, og langt de fleste blues, ragtime og country blues guitarister har deres egne teknikker og deres værker bærer også præg af dette, og jeg mener at man skal forsøge at bruge deres teknik for at få det samme frem i deres melodier, fx bruger man tommelfingeren i venstre hånd, og det er jo fy fy indenfor klassisk guitar.
Solosektionen bærer meget præg af at det er to dygtige og klassisk uddannede forfattere som har skrevet den.

Akkordspil
Akkordspil sektionen fortsætter i samme stil som den forgænger. Ved hjælp af nye sange kommer der hele tiden nye akkorder på, men de akkorder man forventes at kunne i forvejen bliver ikke vist.
I sangen Stand By Me bliver der brugt nogle få nye akkorder og som en hjælp til læseren bliver de andre akkorder som læseren allerede har lært også vist i en oversigt, men det er svært at se eller rettere let at tro at akkorderne som bliver vist i oversigten skal spilles i den rækkefølge de står skrevet i, men det skal de ikke kan jeg se.
Som vi kender det fra Spil Guitar 1 så er akkordspil sektionen ikke så stivnakket at den ikke viser andet end akkorder. Den viser også forslag til fingerspil og til riffs. Fx er der nogle udmærkede fingerspils forslag til Let It Be og Knockin’ On Heavens Door. Fingerspillerne er arrangeret af forfatterne og ikke en transskription af det som guitaristen spiller på den originale optagelse, og er derfor forslag til hvordan man kan spille akkorderne med fingerspil.
Akkordspil sektionen har også melodien Tears In Heaven som bruger det samme fingerspil som Eric Clapton bruger på originalen, så denne kunne ligeså godt være placeret i ”Solo sektionen”. Akkordspil sektionen har ligesom i Spil Guitar 1 melodistemmen vist som noder, dog ikke tabs, så har man lært noder kan man jo eksperimentere med at spille melodistemmen som Søren Bødker Madsen jo gør det med den medfølgende cd.

Sammenspil
Sammenspils sektionen er blevet udvidet med flere sange indenfor klassisk, og populær musik.
Værkerne er udførligt arrangeret med basstemmen for sig, så der er ikke sparet på papir, og det er jo rart for læseren der får et bedre overblik over stemmerne.
I denne bog er der hele 4 guitarstemmer i det dejlige arrangement af Hungry Heart som er arrangeret af Søren Bødker Madsen, og et pragtfuldt arrangement af Killing Me Softly med 3 stemmer, arrangeret af Kurt Møller.
Sammen spils repertoiret er rent guf for guitarister med dejlige sange arrangeret for guitarer såsom Penny Lane og Apache. Man kan også sagtens spille sammenspils sangene uden at have nogen at spille sammen med. Man kan jo øve sit nodekendskab eller spille akkorderne alene. Sammenspils sangene har både noder, og akkorder. Skulle man have glemt en akkord er der jo en oversigt over akkorder på den næst sidste side, og ligeså er der en nodeoversigt.

Andet
Bogen har en vigtig oversigt over de musikudtryk der bliver brugt i forbindelse med noderne og skulle man have glemt noget fra Spil Guitar 1 er der også en hurtig oversigt over nodeværdier samt en nok så vigtig Nodetabel.
En oversigt over fingersætninger, positioner, strengecirkler, og endda et forslag til capo brug.
Forslag til stemning af guitaren er der også taget med.
Slutteligt er der også forslag til hvordan man kan improvisere over nogle melodier med pentaton skalaer i forskellige tonearter. Disse bliver udelukkende vist som tabulatur med grundtonen vist i en cirkel.

Plus
Masser af lækre arrangementer
Godt overblik over akkorder
Godt overblik over noder
Melodierne fungerer godt i indlæringsprogressionen

Minus
Ikke klassiske sange vist med klassisk guitar teknik
Lidt flere lette klassiske stykker mangler

Konklusion
Spil Guitar 2 fungerer godt som en fortsættelse af Spil Guitar 1, og man får styrket sit nodekendskab via nye værker, og der er jo masser af lækre sange at gå i gang med, desuden får man også udvidet sit akkordkendskab og brugt det på dejlige populær melodier så som Imagine og Let It Be.

Rating

0
No votes yet

Kategori

Bøger

Facebook kommentarer