Images 5 pieces for sologuitar

Du er her

Images med undertitlen 5 pieces for solo guitar, er en bog med guitar noder af Jörg Breuning som har undervist i det nordjyske i rigtigt mange år, og nu er der blevet tid til denne, hans første, udgivelse.
Intelligent opbygget
De 5 stykker er intelligent skrevet, forstået på den måde, at de er logisk tilpasset til guitaren, med forsigtigt udvalgte fingersætninger både i venstre og højre hånd, men især venstre. Satsen af b-five production er letlæselig og har et indbydende 'kom og spil mig du kan godt' flow over sig, med de tilsyneladende ukomplicerede noder. 

Ikke kun klassisk
Melodierne er lettere klassiske i sin klang, og kan sammenlignes lidt med 'Dus for dyrene' og en lille flirt med Finn Olafsson. Dermed forstået at det ikke er typisk klassisk fingerspil men en blanding af det rene klassiske og spændende folkemusiks fingerspil.
Noder for guitaristen
Dette er virkelig en guitarists guitarbog hvor du allerede fra takt 1 i A spring love bliver mødt med passager som bare ligger perfekt til guitaren og du vil (gerne med Spil guitar 1 vel overstået og Spil guitar 2 godt begyndt) hurtigt genkende fingerspils passager og akkorder fra sange du tidligere har spillet på din guitar, og dermed bliver man som guitarist fortrolig med noderne og mindre bange for at overkomme flere takter.
Enkle at spille, men pas på!
Melodierne er enkle at spille og har et lettere melankolsk præg over sig med konstruktivt udførte fingerskift i venstre hånd, og selv om noderne virker enkle og sagtens kan spilles uden fingersætningerne, så bør man bruge forfatterens fingersætninger, da man dermed får den fulde forståelse for hans melodier, og spilbarheden bliver også meget bedre og logisk.
Logiske fingersætninger
Nogle af forfatterens måder at gribe akkorderne på med brug af positions-spil, bliver genbrugt i de 6 stykker, og dermed kan man hurtigere gennemskue hans spillestil og lettere spille og forstå melodierne. Han har f.eks. en forkærlighed for at spille G strengen løs og at benytte sig af minibarre akkorder. En anden typisk tendens (for ham) han har er en intelligent tendens til at gribe de typiske 1. positions akkorder i logiske positioner, typisk med den ene streng klingende løs i en firetoners harmoni. Han kan også finde på at 'frette' med 1. finger eller benytte sig af mini barre akkorder og spare lidt på almindelige barre akkorder. Dermed kommer du ikke som guitarist til at føle at du låser i din hånd, og de løse string (open strings) giver et godt pusterum. Intelligens over hele linjen!

Konklusion
Jeg har sjældent set en så en logisk opbygget fingersætning i en guitarbog, som samtidig er meget enkel i melodistemmen, og man mærker tydeligt at det er en guitarist der har forfattet disse smukke melodier, og det vel at mærke for andre guitarister.   Guitaren.dk anbefaler denne bog på det kraftigste. Den får al mulig ros og anbefalelse her fra og vi har ikke nok karakterer eller plektre at give den.
 
Images #1
 kr. 99,00

Forfatter: Jörg Brüning
Sider: 19
Udgivet: 2007

Jörg Breuning har undervist i det nordjyske i rigtigt mange år, og nu er der blevet tid til denne, hans første, udgivelse.

Images # 1 indeholder middelsvære stykker for sologuitar. De er klassiske, enkle og smukke.
 

Rating

0
No votes yet

Kategori

Bøger

Facebook kommentarer