Kåre Norges første nodebog

Du er her

Bogen, som er Kåre Norges debut som forfatter, indeholder 61 sider og der er 8 melodier med i bogen, som bliver præsenteret på den bedst tænkelige måde for guitaristen der får den dejlige luksus, at kunne vælge imellem noder eller tabulatur.



Desuden bliver rytmiske værdier også vist ved tabulatur udgaven af sangen.

Oven over noderne/tab står navnet på akkorderne som skal bruges i hver takt, men Kåre Norge har valgt ikke at vise hvordan akkorderne gribes i almindelig becifring format, og det er ikke så stort et problem som det kunne lyde til at være, da fingersætninger og positioner bliver vist både i nodeversionen og tabversionen, så man er aldrig i tvivl om hvordan akkorderne skal gribes. Dog skal det sige at det ville være en god ide at have en akkordoversigt som hjælp til en evt 3. guitarist, som får rollen som rytmeguitarist - bogen hedder jo "Guitarstykker for 1-2-3 guitarer", og det fortolker jeg som 1. stemme 2. stemme, og 3. stemme, men da der ingen 3. stemme er vist i bogen, går jeg ud fra at det er rytmeguitaristens opgave.

Men ok de fleste der spiller rytmeguitar kan jo akkorderne og det er ikke så vigtigt at de bliver spillet i den position som Kåre Norge har skrevet melodilinjen ud fra, bare det harmonerer med melodien er det jo fint, og det gør det jo.

Bogen er velbearbejdet, og man kan mærke at man har med en professionel guitarist at gøre når man kigger på arrangementerne, og er man i tvivl om hvordan det skal lyde kan man jo altid sætte en cd på med komponisten selv.



Materialet er ikke helt nemt at tygge sig igennem, og det appelerer til den øvede guitarist, i sværhedsgrad skyder jeg på minimum MGK niveau.



Personligt er jeg glad for at se at Homage To Life er med i bogen, som er Kåre Norges største hit til dato, og en egen komposition. Den er igen ikke så svær igen at lære teknisk, men som det så tit er tilfældet indenfor klassisk guitar, så består sværheden i at få det til at lyde af musik. Det kan Kåre Norge!



Du kan købe denne udmærkede bog hos Guf.dk



Kaare Norge - Danmarks internationale klassiske guitarist har igennem det sidste årti markeret sig med 12 CD-udgivelser og får her sin debut på bogsiden. Bogen er som Kaare spiller det - det er flot, svært men samtidig arrangeret, så mange kan få glæde af det. Alle kan være med... Bogen er forsynet med akkorder, tabulator og noder - Blad op og spil. Kaares egen "Homage to Life" er selvfølgelig med blandt de 8 værker.






Rating

0
No votes yet

Kategori

Bøger

Facebook kommentarer