Klassisk guitarbygning af Kennet Brogger

Du er her

"Klassisk guitarbygning" er skrevet, tegnet og fotograferet af guitarbygger Keneth Brøgger.

Allerede når man første gang åbner bogen er man klar over at den indeholder et hav af tegninger og billeder, der meget nøjagtigt beskriver hvordan man udfører de forskellige opgaver. Om der mangler noget har jeg ikke kompetence til at udtale mig, da jeg ikke er guitarbygger, men det ser uden tvivl ud som om at der i bogen er beskrevet samtlige ting i detaljer, der kræves til at man til sidst ender med et resulat der ikke kun ligner, men som er en håndlavet klassisk guitar.

Sprogbruget i bogen er meget præcist, og der er ikke så mange fyldeord og udenom snak, istedet er der det man har brug for, og det er tørre fakta om hvordan man bærer sig med at skabe fx. et gribebræt, og hvordan man får monteret bånd på guitaren.

Nu er det nok de færreste som vil sætte sig ned og begynde at bygge en guitar, men denne bog er ikke spildt på dig som bare er nysgerrig for at lære denne kunst at kende, i hvertfald i teorien. Desuden er denne bog også oplagt om du står og skal have sat nye stemmeskruer på guitaren, og overvejer at gøre det selv eller om du vil montere en ny stol etc.

Bogen fungerer jo lige fint som et opslagsværk til at løse enkelte opgaver, som den gør det som et stort værk der i detaljer beskriver processen der kræves for at bygge et stykke håndlavet
klassisk guitar.

Bogen er flot lavet, og skrevet og indeholder nogle lækre billeder af bygningsprocessen i sort hvid, samt meget nøjagtige tegninger af nogle
tekniske mål indenfor guitarbygningen.

Jeg kan ikke andet end rose denne bog, og anbefale den til dig der vil lære mere om guitarbygnings processen, og måske overvejer at starte en uddannelse indenfor guitarbygningsfaget, men også i samme sekund anbefale den som spændende læsning der vil lære noget om hvordan man bygger en guitar i teorien.
Bogen koster 344 kroner og udgives af Christian Ejlers forlag. Læs mere på http://45318.buildyourownpublisher.com og guitarbygger.dk

Rating

0
No votes yet

Kategori

Bøger

Facebook kommentarer